Mens der på Lolland både skal være byggeplads og produktionsanlæg til tunnelelementerne, vil der på Fehmarn kun være en byggeplads.
Byggepladsens beliggenhed
Byggepladsen på Fehmarn vil ligge stik øst for den eksisterende færgehavn og strække sig over et område på cirka 2.300 m x 400 m. Anlæggene på pladsen bliver ikke højere end 40 m og vil derfor være lavere end færgerne på Rødby-Puttgarden-overfarten.
Levering af materialer ad søvejen
Materialerne vil primært blive sejlet til byggepladsen. Kun cirka 50 lastbiler om dagen vil komme til at køre forsyninger til byggepladsen. Det gennemsnitlige antal lastbiler på færgerne er 963 om dagen, så lastbilstrafikken til og fra byggepladsen vil sandsynligvis ikke skabe yderligere problemer for den sædvanlige trafik.
Begrænset indvirkning på badevandet
Femern A/S tager naturligvis hensyn til turismen under gravearbejdet og sikrer, at badevandets klarhed ikke forringes af ophvirvlet havbundsmateriale, navnlig i højsæsonen. Omfattende analyser af havstrømmene og sedimentkoncentrationerne har da også vist, at der efter det første anlægsår stort set ikke vil være nogen synlig påvirkning af vandets klarhed.
Strenge regler for støjforurening
Grænserne for støjbelastning er fastlagt af strenge nationale og europæiske bestemmelser, som selvfølgelig alle vil blive overholdt.
Byggepladsledelse
Femern A/S vil under anlægsarbejdet etablere en byggepladsledelse, som skal sikre, at der hurtigt sættes ind over for de problemer eller gener, der måtte opstå under anlægsarbejdet.
Byggepladsområdet på Fehmarn