Halvdelen af alle danskere (46 pct.) udtaler, at de ser positivt på den faste forbindelse. 36 pct. er neutrale over for projektet, og kun 17 pct. er kritiske over for forbindelsen. Dermed er tilhængerne af projektet klart i flertal i forhold til kritikerne. I Nordtyskland er de fleste mennesker neutralt indstillet over for forbindelsen over Femern Bælt (46 pct.). Men også her går en tredjedel af alle adspurgte (33 pct.) ind for projektet, mens 19 pct. opfatter det negativt.
Hvad angår den økonomiske effekt ved etablering af nye arbejdspladser er indstillingen både nord og syd for bæltet endnu mere positiv. Mere end halvdelen af alle nordtyskere (56 pct.) og tre fjerdedele af danskerne (74 pct.) er af den opfattelse, at forbindelsen over Femern Bælt vil skabe flere nye arbejdspladser i regionen. I spørgsmålet om den indflydelse, som forbindelsen får for udviklingen af regionen, er nordtyskerne mere positivt stemt end danskerne. 72 pct. af nordtyskerne og 66 pct. af danskerne er overbeviste om, at der vil ske en positiv indflydelse.
Informationsniveauet om projektet er blevet yderligere forbedret: Mens der i 2010 var 36 pct. i Nordtyskland og 30 pct. i Danmark, der følte sig godt informeret om projektet, er det i øjeblikket 40 pct. på tysk og 38 pct. på dansk side.
Kommunikationschef i Femern A/S, Ajs Dam, er glad for støtten, der er steget yderligere i forhold til de seneste år. „Det er dejligt at se, at mange mennesker i regionen er positivt stemt over for den faste forbindelse over Femern Bælt. Vi vil også fremover informere omfattende om projektet og søge dialogen med befolkningen. Disse tal er en yderligere motivation for os.“
Pressekontakt:
Karsten Holmegaard, pressekontakt Danmark
+ 45 33 41 63 35 eller + 45 40 10 42 50
kho@femern.dk
« Til oversigt