True
Presse
Sorter Nyheder

Høring om produktionsanlæg

Dato: 03.10.2011

Et nyt debatoplæg fra Femern A/S er startskuddet på en fire uger lang supplerende idéfase, hvor alle borgere opfordres til at deltage.

Høringen drejer sig først og fremmest om etableringen af det produktionsanlæg, der er planlagt ved kysten øst for færgehavnen i Rødbyhavn. Her planlægges de store betonelementer til sænketunnelen fremstillet.

Placeringen i Rødbyhavn har Femern A/S valgt som følge af nye retningslinjer fra EU om miljøgodkendelse af store anlægsprojekter. De nye retningslinjer indebærer, at hele kyst-kyst projektet inklusive produktionsanlæg m.v. godkendes i én samlet proces.

Høringen omfatter derfor også områderne Kriegers Flak og Rønne Banke i Østersøen, hvor Femern A/S planlægger at indvinde op til 7 mio. m3 sand til brug for anlægsarbejdet.

Til brug for høringen har Femern A/S udarbejdet et debatoplæg, der kort beskriver status for arbejdet med den faste forbindelse mellem den danske og den tyske kyst. Debatoplægget supplerer Femern A/S’ scopingrapport fra juni 2010, der bl.a. redegjorde for miljøundersøgelsesprogrammet for den faste forbindelse over Femern Bælt. Se debatoplæg her.

I løbet af høringsperioden inviterer Femern A/S til informationsmøde i selskabets infocenter i Rødbyhavn på Vestre Kaj 50C den 12. oktober 2011 kl. 17.30. Mødet er åbent for alle interesserede og emnerne er bl.a. landopfyldning  på Lollands sydlige kyst herunder placering og udformning af produktionsanlæg ved Rødbyhavn.

I hele høringsperioden fra 3. oktober 2011 til 31. oktober 2011 er alle velkomne til at sende idéer og forslag til Femern A/S.

  « Til oversigt

Impressum    |    Persondatapolitik    |    Brugsbetingelser    |    FAQ   |    Sitemap    |    Links  

Ledige stillinger

Femern A/S
Vester Søgade 10
1601 København V
T + 45 33 41 63 00
F + 45 33 41 63 01
E info@femern.dk
CVR 28 98 65 64
Femern Bælt-forbindelsen
Femern A/S har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. Femern A/S er en del af det danske, statsejede Sund & Bælt Holding A/S, der har erfaringer fra anlæg af de faste forbindelser over Storebælt og Øresund.
Besøg vores Infocentre
Femern Infocenter Rødbyhavn

Vestre Kaj 50C
DK-4970 Rødby | Map

Åbningstider:
Tirsdag: 13-16
Torsdag: 13-16
og efter aftale

Mere info