Marsvin flokkes i Femern Bælt

Siden begyndelsen af 2009 er marsvinene i Femern Bælt blevet fulgt nøje for at vurdere deres færden og den eventuelle virkning, som en fast forbindelse over eller under vandet kan have på dyrene. Undersøgelserne fortsætter foreløbigt frem til udgangen af 2010. Og de har kastet nyt lys over marsvinets udbredelse i området.

"Vi kender ikke de præcise tal, men når vi tager udgangspunkt i tidligere undersøgelser, er der væsentligt flere marsvin i Femern Bælt, end vi havde forventet. I foråret 2009 observerede vi i løbet af bare otte timer cirka 40 dyr, og også i efteråret 2009 så vi flere marsvin end ventet," fortæller Dr. Georg Nehls, BioConsult SH.

De nye opdagelser indgår som led i miljøundersøgelserne forud for opførelsen af den faste Femern Bælt-forbindelse og kan få betydning for planlægningen af det videre arbejde.

Kunstige rev tiltrækker fisk
"Hvis broen eller tunnelen konstrueres hensigtsmæssigt, kan gener fra støj- og vibrationer holdes på et niveau, som ikke overstiger det, som et almindeligt skib forårsager. Og det ser ud til, at marsvinene affinder sig med den skibstrafik, der findes i bæltet i dag," fortæller Georg Nehls.

Endvidere fremhæver Georg Nehls, at erfaringer fra beslægtede projekter viser, at undersøiske konstruktioner såsom fundamenter til broer eller tunneler faktisk tiltrækker fisk, fordi de fungerer som en slags kunstigt rev. Og med fiskene følger de marsvin, som spiser dem.

Fast gæst eller feriebarn
Marsvinene følges både fra land, til vands og fra luften afhængigt af vejrforhold samt med særlige undervandsmikrofoner, som fungerer i al slags vejr. Tilsammen har alle disse målemetoder været med til at kortlægge det rige marsvineliv i både danske, tyske og svenske farvande.

Undersøgelserne peger også på, at der er færre marsvin i Femern Bælt i sommermånederne end om foråret og i løbet af efteråret. Det kan være med til at fortælle noget om, hvordan dyrene færdes i farvandene, og om der er tale om sæsonafhængig migration for marsvinenes vedkommende.

"Vi arbejder grundlæggende med to teorier: Enten færdes marsvinene fast i Femern Bælt året rundt, eller også spiller bæltet i højere grad en rolle som migrationsrute mellem Østersøen og Nordsøen. Men vi kender ikke svaret endnu," siger Georg Nehls.