Sænketunnelen er fortsat favorit

Allerede sidste år blev en detaljeret undersøgelse af løsningen med en boret tunnel færdiggjort, og Femern A/S offentliggjorde en samlet teknisk rapport med beskrivelser af de fire undersøgte tekniske løsninger, dvs. to tunnelløsninger og to broløsninger. På grundlag af undersøgelserne er der nu lavet en teknisk sammenligning af sænketunnelen og den borede tunnel, hvor blandt andet anlægsmetoden, anlægsrisikoen, anlægsperioden, ressourceforbruget samt anvendelsesmulighederne for det udgravede materiale og omkostningerne sammenlignes.

To forskellige anlægsmetoder

En sænketunnel anlægges med præfabrikerede tunnelelementer, som sænkes ned i en i forvejen udgravet tunnelrende, der til sidst fyldes op igen. En boret tunnel anlægges ved hjælp af tunnelboremaskiner, der graver sig igennem undergrunden. Under Femern Bælt vil tre ca. 20 kilometer lange tunnelrør med en diameter på ca. 15 m skulle bores igennem en vanskelig undergrund.

I modsætning til en sænketunnel kan en boret tunnel i denne størrelsesorden og under de eksisterende geologiske forhold ikke betragtes som en afprøvet anlægsmetode. Anlægsrisikoen er derfor større i forbindelse med en boret tunnel. Også anlægsperioden på 8 år i stedet for 6,5 år er væsentligt længere i forbindelse med en boret tunnel.

Ressourceforbrug

Der er forskel på størrelsen af det areal, der skal inddrages på Fehmarn og Lolland, afhængigt af om der etableres en sænketunnel eller en boret tunnel. Den byggeplads, der skal oprettes på begge sider, er væsentligt større ved en boret tunnel end ved en sænketunnel. Ved en sænketunnel skal der dog også tages højde for det areal, der skal inddrages til det planlagte produktionssted for tunnelelementerne på Lolland. Byggepladsen og produktionsstedet for en sænketunnel på Lolland kræver et areal på ca. 205 hektar, og byggepladsen på Fehmarn kræver ca. 30 hektar. En boret tunnel kræver en byggeplads på ca. 80 hektar på Lolland og 46 hektar på Fehmarn. Det samlede arealforbrug er altså mindre, men på Fehmarn er det væsentligt større.

Der er også stor forskel på energiforbruget ved de to tekniske løsninger. Det samlede energiforbrug er på 1.230 gigawatt-timer ved etablering af en boret tunnel mod 166 gigawatt-timer ved etablering af en sænketunnel.

Hvad sker der med det udgravede materiale?

I forbindelse med en sænketunnel udgraves der ca. 18 mio. kubikmeter jordmateriale (14,8 mio. kubikmeter til tunnelrenden og ca. 3-4 mio. til adgangsveje og arbejdshavne). I forbindelse med en boret tunnel er mængden mindre – 12 mio. kubikmeter udgravet materiale til tunnelen og ca. 2-3 mio. til adgangsveje og arbejdshavne. Mens der ved sænketunnelen er tale om rent havbundsmateriale, der kan anvendes direkte til landopfyldninger, kræver materiale fra en boret tunnel omfattende forarbejdning. Det skyldes, at materialet fra en boret tunnel har en meget flydende konsistens og indeholder bentonit. Også efter forarbejdningen skal en del af materialet eventuelt klassificeres som forurenet. 

Omkostninger til anlæg samt til drift og vedligehold

Anlægsomkostningerne ved en boret tunnel er på 50,8 mia. kr. og ca. 25 pct. højere end omkostningerne ved en sænketunnel, der er på 40,7 mia. kr. (2008-priser). Desuden er drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne ved en boret tunnel også højere. Da den faste forbindelse over Femern Bælt er et brugerfinansieret anlægsprojekt, skal der i tilfælde af stigende omkostninger også tages højde for rentestigninger. Den længere anlægsperiode for en boret tunnel har en yderligere negativ indvirkning på disse forhold.

Se den fuldstændige tekniske sammenligning af de to tunnelløsninger her (findes kun på engelsk). Se den samlede tekniske rapport med beskrivelser af alle fire undersøgte tekniske løsninger her.