Det eksotiske i det nære

Hr. Steinle, hvornår har De sidst været på Fehmarn?

Steinle: Det var i 2010, på vej til ferie i Danmark.

Ved den lejlighed benyttede De færgen. Fra 2020 skal Fehmarn og Lolland være forbundet med en tunnel. Et meget stort projekt, som ikke alle er begejstrede for. Fra Bad Schwartau til Puttgarden er der dannet lokale borgergrupper. Hvad er det, der gør folk så ophidsede?

Det, der først og fremmest gør folk vrede, er indgrebet i naturen. Naturbevarelse har meget høj prioritet i Tyskland. Det er et følelsesmæssigt emne af næsten religiøs karakter. Og det får folk til at protestere. Tag for eksempel atomkraft: Ingen andre steder end her i landet gås der så radikalt ind for afskaffelse af atomkraft. Ingen andre steder diskuteres byggeriet af en banegård så voldsomt som i Tyskland.    

Har det også noget at gøre med angst for forandring i almindelighed?

Vi mennesker er vanedyr. Naturligvis synes vi grundlæggende, at forandring er ubehagelig. Men på den anden side er vi også inkonsekvente. Vi vil altid gerne have fordelene, men ikke ulemperne. Som sagt: Vi går ind for at omlægge energien, men vi vil ikke have en vindmølle i vores eget nabolag.

Ved den planlagte faste forbindelse over Femern Bælt drejer det sig om noget væsentligt større. Formanden for Region Skåne, Pia Kinhult, siger, at videnskab og mobilitet vil udvikle sig kraftigt, og at Øresundsregionen vil rykke meget nærmere på Hamborg. Vil det ske?  

For det første vil vi meget hellere sætte os i bilen for at køre gennem en tunnel end køre om bord på en færge. Færgen koster tid, og alt skal være planlagt på forhånd. Kommer man for sent til færgen, hænger man fast. Med den underjordiske forbindelse rykker landene tidsmæssigt tættere på hinanden. Man kommer langt hurtigere til København og omvendt til Hamborg. Hurtige trafikforbindelser indebærer også meget hurtigere og bedre transport af idéer, fordi mennesker kan udveksle dem direkte. Videnskab og erhvervsliv lever nu engang af nye idéer.   

Hvordan kan regionen omkring Femern Bælt drage fordel af det?

Mobilitet er i sig selv et livsvilkår. Videnarbejdere og forretningsfolk skal være mobile. Turister er det i ferietiden. Mens de er på farten, og når de mødes med andre, spiser og drikker de, skal måske også have bilen repareret og ser tilfældigvis noget i en butik, som de altid gerne har villet have. De giver ganske enkelt penge ud. Det har først og fremmest knudepunkterne i sådanne regioner fordel af. En beliggenhed med en veludviklet trafikinfrastruktur trækker altid en sværm af serviceydelser med sig.

Det lyder, som om det giver erhvervsmæssig fremgang og flere arbejdspladser ...   

Ja, hvorfor skulle for eksempel en tysk håndværker ikke tilbyde sin arbejdskraft i Danmark? Når alt kommer til alt, er han den bedst kvalificerede, og hans kunnen er også værdsat i udlandet. Samtidig kan en dansker, som bygger saunaer, tilbyde sit arbejde i Tyskland, hvis han kan være fremme i bil i løbet af to timer. Det begynder måske i det små og vokser så lidt efter lidt. Det er også muligt, at en tysk bager åbner en filial i Danmark. Når først flere tyskere arbejder der ...

Og hvilken rolle kommer turismen til at spille? Hidtil har hverken danskere eller tyskere været interesseret i regionen som feriemål: Masser af plads, men der sker ingen ting.                                                       

Især unge mennesker kender nærmest ikke regionen, viser vores studie vedrørende trendanalysen for destination Femern Bælt. Folk uden børn kommer ikke på den idé at holde ferie her. Mange adspurgte kendte slet ikke noget til området. Det er endnu alt for ukendt for mange mennesker. Det behøver imidlertid ikke blive ved at være sådan. Kreativitet efterspørges. Femern Bælt ville qua den hurtige forbindelse til Skandinavien have de allerbedste chancer for at blive en lærings- og opdagelsesregion. Man skal skabe nogle tilbud, for eksempel et havmiljøuniversitet for børn. Vandsporten kunne også fremmes; vinden er her ideel til surfing, sejlsport og kiting. Man kunne placere festivaler i regionen. Der er masser af eksempler på, at folk er parate til at køre en omvej for at komme til sådanne arrangementer eller nå ud i de mest afsides egne.

I lighed med Roskilde Festival. Hvad kunne det være?  

Tag nu Tromsø i Norge. Der afholdes verdens nordligste filmfestival, tæt ved polarcirklen. Sådan noget er egentlig dømt til at mislykkes på grund af den geografiske beliggenhed. Men hvert år kommer der hærskarer af folk. Men det kan også være noget med direkte relation til kulturlandskabet. I Slesvig-Holsten har man i år afholdt den første "verdensfiskesandwichdag". Der var arrangementer langs den slesvig-holstenske østersøkyst, og dagen var en stor succes. Folk kom langvejs fra for at være med.

Ligner landskab og mennesker på dansk og tysk side ikke hinanden meget? Er der overhovedet noget incitament til at holde ferie hos hinanden?

Der er ligheder, men også store forskelle. Danskerne anses for åbne og har en tvangfri omgangstone – de siger jo også du til hinanden. Skandinavien har grundlæggende et børnevenligt image. Vi kan godt lide det ukomplicerede, stressfrie liv i Danmark, når vi tilbringer sommeren i et dejligt sommerhus.

Er fritidskonceptet en IKEA-katalog-idyl?

Ja, vi kan godt lide atmosfæren, men også den rene skandinaviske stil i mode og arkitektur. Det passer sammen med sommer og ferie. Man praktiserer også stadig oftere den såkaldte "åbenthusferie". Man booker et større hus, hvor der også er plads til gæster. På den måde mødes man om sommeren med venner og familie. Alle bliver et par dage og rejser igen, før det bliver for anstrengende for alle ... det kunne man også etablere som ny ferieform på tysk side.

Dansk kultur til Tyskland. Godt. Og hvad kan vi tilbyde danskerne?  

Spa- og wellness-hoteller. De er billigere hos os end i Danmark. Qua nærheden til det andet land og den hurtige forbindelse kunne man på begge sider af bæltet få fat i endags- og weekendturister. Men også forretningsfolk, som gerne vil lidt væk fra business-hverdagen og tilbringe et par timer ved stranden.

Det ville altså give mening at markedsføre de to kystregioner på hver deres måde?

De to kystregioner har det til fælles, at man kan holde en fantastisk aktivferie dér og slappe helt af. Det er det, som forbinder dem. Men på grund af områdets størrelse ville det ikke være en fordel for turismen at positionere regionerne ens. Mennesker elsker mangfoldighed, og det lønner sig også at markere forskellene. Det kunne være et incitament til fremover at benytte den faste forbindelse. De unge tyskere kunne hurtigt komme til det hippe København, hvor der for øvrigt også er fremragende restauranter. De stressede unge danskere kunne tage på korte wellness-ferier ved den tyske østersøkyst. Hos os i Tyskland ville der måske være mere fokus på vandsport, mens man på dansk side ville fremhæve den børnevenlige ferie. 

Men ro og nærhed til naturen ville være den overordnede idé, som ville kendetegne begge kystregioner?  

Alt for stille og rolig bør positioneringen ikke være. Men konceptet skulle helt klart være med fokus på det oprindelige. Nærhed til naturen med regionale oplevelser, det regionale køkken - dette er igen blevet attraktivt for rigtig mange mennesker. Enkelhed og overskuelighed synes langt mere populært end for blot ti år siden. At tage udgangspunkt i det ville være det rigtige. Dér ligger regionens store chance. Det eksotiske i det nære kan være tiltrækkende – med de rigtige tilbud.