True
Presse
Sorter Nyheder

Opfattelsen af den faste forbindelse udgør den største risiko

Dato: 16.11.2011
Interview med Dr. Dirk Schmücker, forfatter af analysen om betydningen for turismen på Fehmarn og i Großenbrode

Dr. Schmücker er forskningsleder for det nordeuropæiske institut for turisme og fritid (Institute for Tourism and Recreational Research in Northern Europe) og forfatter til undersøgelsen (findes kun på tysk), som analyserer den faste forbindelses betydning for lokalturismen. Han har universitetsgrader i erhvervsøkonomi, geografi og turismeforvaltning og har mere end 20 års erfaring i forskning inden for turisme. Femern A/S har talt med Dr. Schmücker om resultaterne af undersøgelsen og hans arbejde som turismeforsker.

Undersøgelsen er på 357 sider. Kan du koge den ned til én sætning?
Den største risiko for turismen i regionen er ikke den faste forbindelse over Femern Bælt, men derimod hvordan den opfattes af gæsterne.  

Kan du forklare det?
Vi fandt ud af, at folks opfattelse af, hvilken påvirkning den faste forbindelse har på turismen, er langt mere negativ end den faktiske påvirkning. Dette negative billede tegnes ofte, og de besøgende, især de faste gæster, husker det. Så de begynder at overveje, om de i virkeligheden har lyst til at vende tilbage. 

Var den opdagelse også den største overraskelse for dig?
Det, der overraskede mig mest, var, hvor lille påvirkning den faste forbindelse reelt set har på turismen. Jeg forventede egentlig, at den negative effekt ville være meget større. 

Hvad skulle der efter din mening ske med undersøgelsens resultater nu?
Det, der i hvert fald ikke bør ske, er, at undersøgelsen bliver studeret én gang og så lagt væk. Til sidst i undersøgelsen er der nogle anbefalinger til det videre forløb. Der lægges især vægt på vigtigheden af positiv kommunikation. Som et led heri bør der indgå et attraktivt besøgscenter. Det er ønskværdigt, at regionen udarbejder en overordnet plan for udvikling af turismen med den faste forbindelse.  

Mange forventede, at undersøgelsen allerede blev offentliggjort sidste år. Hvorfor præsenteres den først nu?
Mange af de analyser og forskningsresultater, som undersøgelsen er baseret på, lå ikke klar sidste år. Analysen af sedimentspildet blev for eksempel først færdig for et par uger siden. Datagrundlaget er meget mere detaljerigt nu, og undersøgelsen er derfor meget bedre, end den ville have været sidste år.

Undersøgelsen er afsluttet nu. Hvad er dit næste projekt?
I øjeblikket arbejder jeg på et andet dansk-tysk projekt, men denne gang på Slesvig-Holstens vestkyst. Vi er i gang med en opinionsundersøgelse der. Den dansk-tyske grænseregion arbejder i øjeblikket på en fælles turismeidentitet. Lidt på samme måde som i Østholsten, bare uden den faste forbindelse.  

Når du nu arbejder professionelt med ferie hver dag, kan du så overhovedet slappe af, når du tager på ferie?
Sagtens – man lærer jo at slappe rigtigt af.  

Kan man lære at slappe af? Hvordan gør man det?
Der findes faktisk videnskabelige undersøgelser, der viser, hvordan en afslappet ferie bør være. Hvis du skal kunne slappe helt af i din ferie, skal du motionere og ikke mindst lade være med at skynde dig direkte fra kontoret til lufthavnen og tilbage igen, men beregne tid til at kunne omstille dig.

 

  « Til oversigt

Impressum    |    Persondatapolitik    |    Brugsbetingelser    |    FAQ   |    Sitemap    |    Links  

Ledige stillinger

Femern A/S
Vester Søgade 10
1601 København V
T + 45 33 41 63 00
F + 45 33 41 63 01
E info@femern.dk
CVR 28 98 65 64
Femern Bælt-forbindelsen
Femern A/S har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. Femern A/S er en del af det danske, statsejede Sund & Bælt Holding A/S, der har erfaringer fra anlæg af de faste forbindelser over Storebælt og Øresund.
Besøg vores Infocentre
Femern Infocenter Rødbyhavn

Vestre Kaj 50C
DK-4970 Rødby | Map

Åbningstider:
Tirsdag: 13-16
Torsdag: 13-16
og efter aftale

Mere info