Femern Bælt er frontløber på klimaregnskab

Femern Bælt-projektet bliver udsat for et særdeles omfattende og grundigt klimaregnskab. Regnskabet indgår som en del af den samlede miljøundersøgelse af forbindelsen, og er et af få anlægsprojekter i Europa, hvor klimaregnskabet så at sige omfatter hele forløbet fra første spadestik til skrotningen af anlægget, forklarer administrativ manager Henrik Bay, der er ansvarlig for CO2 beregningerne i Femern A/S.

Regnskabet omfatter den mængde CO2, der udledes som følge af selve byggeriet, når der køres med maskiner, fremstilles beton, transporteres materialer osv. Anlægget af forbindelsen medfører således, at der sker en øget udledning af CO2. Men samtidig sker der ved åbning af forbindelsen en ændring i trafikken der betyder at CO2 udledningen fra biler og tog mindskes.

Det mindre CO2 forbrug opstår, fordi tog og biler sparer ca. 160 km kørsel ved at anvende Femern Bælt-forbindelsen i stedet for ruten over Jylland, Fyn og Storebælt. Det bidrager altså til en langt mindre CO2 udledning end tilfældet er i dag med færgedrift mellem Rødby og Puttgarden. De foreløbige beregninger viser, at der vil være balance i Femern Bælt-forbindelsens CO2 regnskab inden for 30 år. Herefter vil den faste forbindelse bidrage til en lavere CO2 udledning end tilfældet ville have været uden en fast forbindelse.

”Regnskabet vil omfatte anlæg og drift af forbindelsen samt trafikpåvirkningerne og for så vidt også nedrivningen. Det er en periode på 120 år, forklarer Henrik Bay”.

Henrik Bay erkender, at et så omfattende regnskab over en så lang periode giver store udfordringer.

”Målet er at skabe et reelt og pålideligt CO2 regnskab, som er håndterbart undervejs i forløbet. Udfordringen er derfor ikke mindst at finde den rigtige detaljeringsgrad. Vi kan ikke operere helt nede på møtrik-niveau, men vi forsøger fx at identificere de rigtige materialer og de rigtige mængder så tidligt i processen som muligt”. 

Det er især de store mængder af byggematerialer og transporten, der vejer tungt i regnskabet. Men forskellige typer beton vægter forskelligt i CO2 regnskabet, og derfor er det vigtigt at indkøbe de rette mængder stål eller beton af den rette kvalitet og at anvende dem rigtigt.

Henrik Bay forventer, at Femern Bælt-forbindelsen vil være CO2 neutral inden for 30 år. Det vil sige, at anlægget og trafikken på det tidspunkt samlet set har en mindre CO2 påvirkning end den nuværende forbindelse. Når miljøvurderingen bliver offentliggjort til næste år vil de præcise tal blive præsenteret. Det primære fokus lige nu er at udarbejde et grundigt regnskab, som vi kan stole på og som er troværdigt,” pointerer Henrik Bay.