True
Presse
Sorter Nyheder

Fast forbindelse skaber vækst

Dato: 31.08.2011
Nordtyskland er ved at samle kræfterne for at få mest muligt ud af den faste forbindelse over Femern Bælt. I januar 2012 vil byen Lübeck og Ostholstein amt med stor sandsynlighed indtræde i den regionale samarbejdsplatform for storregionen Hamborg.

I sommeren 2011 gav styringskomitéen for Metropolregion Hamborg (MRH) endeligt grønt lys for optagelsen af Lübeck og Ostholstein. Dermed er den første milepæl på vej mod et endnu mere intensivt regionalt samarbejde i den tyske del af Femern Bælt-regionen nået. Nu mangler der kun samtykke fra de 14 amter (Kreise), som hører ind under MRH, for at medlemskabet fra begyndelsen af 2012 er et faktum.

Både i Lübeck og Ostholstein er der store forventninger til optagelsen i Metropolregion Hamborg, hvor man understreger betydningen af den faste forbindelse over Femern Bælt i forbindelse med det fremtidige regionale samarbejde. For Reinhard Sager, landråd i Ostholstein, „var projektarbejdet for Femern Bælt-forbindelsen "startskuddet" for kredsens bestræbelser på at indtræde i samarbejdet. Matthias Schulz-Kleinfeldt, daglig leder af Industri- og Handelskammeret i Lübeck, omtaler også styringskomitéens beslutning som „en god nyhed“: "På baggrund af oprettelsen af en fast forbindelse over Femern Bælt er en styrkelse af metropolen Hamborg, amterne Stormarn og Ostholstein samt Hansestaden Lübeck via et tæt samarbejde og med gensidige meningsudvekslinger af stor strategisk betydning“, siger Schulz-Kleinfeldt.

Hamborg og opland har siden 1990erne arbejdet for at gennemføre konkrete regionale udviklingskoncepter for hele regionen. At Lübeck og Ostholstein nu tilslutter sig Hamborgs økonomiske og trafikmæssige planlægning, er strategisk meget meningsfyldt, da naboen Øresundsregionen vil blive endnu tættere knyttet til Nordtyskland som en følge af den faste forbindelse over Femern Bælt. For Lübeck og Ostholstein betyder den tættere tilknytning en klar forbedring af den internationale konkurrenceevne. Derfor er deltagelsen i Metropolregion Hamborg et logisk skridt for at få del i de fordele, som den faste forbindelse over Femern Bælt skaber.

 

  « Til oversigt
MRH

Metropolregion Hamborg  (MRH) omfatter: Freie und Hansestadt Hamburg, amterne Cuxhaven, Harburg, Lüchow-Dannenberg, Lüneburg, Rotenburg, Soltau-Fallingbostel, Stade og Uelzen i delstaten Niedersachsen, samt kredsene Dithmarschen, hertugdømmet Lauenburg, Pinneberg, Segeberg, Steinburg og Stormarn i delstaten Slesvig-Holsten. Aktørerne koordinerer deres opgaver i særlige arbejdsgrupper for områder som handel og økonomi, trafik, klima og boligpolitik. Derudover har MRH også etableret en fond til fremme af kommunale tiltag med 2,4 millioner Euro om året.

Impressum    |    Persondatapolitik    |    Brugsbetingelser    |    FAQ   |    Sitemap    |    Links  

Ledige stillinger

Femern A/S
Vester Søgade 10
1601 København V
T + 45 33 41 63 00
F + 45 33 41 63 01
E info@femern.dk
CVR 28 98 65 64
Femern Bælt-forbindelsen
Femern A/S har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. Femern A/S er en del af det danske, statsejede Sund & Bælt Holding A/S, der har erfaringer fra anlæg af de faste forbindelser over Storebælt og Øresund.
Besøg vores Infocentre
Femern Infocenter Rødbyhavn

Vestre Kaj 50C
DK-4970 Rødby | Map

Åbningstider:
Tirsdag: 13-16
Torsdag: 13-16
og efter aftale

Mere info