Radise felt i Femern Bælt

Foto venligst udlånt af Søværnets Minørtjeneste

Bomber fra sidste århundredes to verdenskrige dukker med mellemrum stadig op i Østersøen og de omkringliggende farvande herunder i Femern Bælt. Siden 1980 er der dog kun fundet og desarmeret en enkelt bombe i den korridor, hvor linjeføringen for den faste forbindelse over Femern Bælt nu planlægges.

Det fremgår af en undersøgelse gennemført for Femern A/S af Rambøll / Arup. Undersøgelsen er foretaget som en del af de geofysiske og geotekniske undersøgelser, og bygger dels på observationer foretaget under kortlægning af havbunden, dels på historiske oplysninger fra tyske, engelske og danske myndigheder.

I lighed med andre farvande blev Femern Bælt strøget for miner i årene efter anden verdenskrig. Men på trods heraf kan der stadig findes andet ueksploderet krigsmateriel på havbunden som fx torpedoer og dybvandsbomber samt skibs- og flyvrag, der kan tænkes at indeholde forskellige typer ammunition.

Hertil kommer, at der i perioden mellem de to verdenskrige og især efter anden verdenskrig blev dumpet store mængder overskydende ammunition i havet omkring Danmark – også i Femern Bælt.

De seneste godt tre årtier har tyske og danske myndigheder i alt rapporteret om seksten fund af ueksploderet krigsmateriel i hele Femern Bælt – langt størstedelen fundet af erhvervsfiskere. Alle forsagere er umiddelbart efter fundet blevet sprængt bort.

Andet krigsmateriel skyller fra tid til anden stadig op på kysterne. I 2007 kom to badegæster på Fehmarn til skade efter nærkontakt med en fosforholdig granat, der var skyllet op på stranden.

Før anlægsarbejdet med den faste forbindelse over Femern Bælt går i gang, kan der evt. blive tale om at gennemføre supplerende undersøgelser af havbunden for at minimere risikoen for at støde ind i gammelt krigsmateriel under gravearbejdet.

At det kan være fornuftigt med sådanne undersøgelser viste sig bl.a. at være tilfældet under anlægsarbejdet på den faste Øresundsforbindelse mellem Sverige og Danmark.

Forundersøgelser havde vist en meget ringe risiko for at støde ind i gammelt krigsmateriel, men alligevel fik gravemaskinerne fat i den ene granat efter den anden under udgravningen til den 4 km lange sænketunnel. I alt 16 forsagere måtte desarmeres under udgravningsarbejdet.

En efterfølgende undersøgelse afslørede, at granaterne var kastet fra fly af britiske kamppiloter kort tid efter afslutningen af anden verdenskrig. Under en paradeopvisning ud for Københavns Lufthavn var målet en stillestående vandflyver på havets overflade, og selv om det lykkedes piloterne at sænke flyet, var det altså ikke alle granater, der havde ramt målet.