Folderen henvender sig specielt til de lollandske lodsejere, som Femern A/S forventer, kan blive berørt af anlægsarbejderne til den faste Femern Bælt-forbindelse.
For at kunne gennemføre byggeriet fra kyst til kyst, skal Femern A/S til sin tid erhverve jord og ejendomme i området ved Rødbyhavn. Ekspropriationer ventes dog tidligst gennemført i 2013.
Allerede i dag kan ejere, der påvirkes i særlig grad af projektet og som opfylder særlige personlige vilkår anmode om at blive forlods overtaget. Pjecen beskriver reglerne for ekspropriation og forlods overtagelser, samt redegør for fremgangsmåden i forbindelse med projektet.
Pjecen udgives kun på dansk, da antallet af berørte lodsejere i Tyskland er meget begrænset. Femern A/S er løbende i direkte kontakt med alle de berørte lodsejere i både Danmark og Tyskland.
« Til oversigt