Hvor lang bliver den faste forbindelse over Femern Bælt?

Fra kyst til kyst bliver den faste forbindelse ca. 19 km lang med firesporet motorvej og en dobbeltsporet jernbane.

Hvorfor er det endnu ikke besluttet, om den faste forbindelse over Femern Bælt bliver en bro eller en tunnel?

Danmark og Tyskland er enige om, at en skråstagsbro er den foretrukne løsning ud fra økonomiske og tekniske overvejelser, og at en sænketunnel er det foretrukne alternativ. Valg af teknisk løsning vil ske på baggrund af projekteringsarbejderne, hvor bl.a. miljømæssige, sejladssikkerhedsmæssige og andre forhold vil blive undersøgt for at finde den bedste løsning. Folketinget forventes at tage den endelige beslutning i form af en anlægslov i løbet af 2012.

Hvornår åbner den faste forbindelse over Femern Bælt?

Det er målet, at den faste Femern Bælt forbindelse åbner i 2018. Samtidig skal de danske anlæg på land være klar.

Hvor mange biler og tog forventes at køre over den faste forbindelse dagligt?

Den samlede daglige mængde køretøjer over den faste forbindelse forventes i åbningsåret at være 7.700 køretøjer. Fem år efter åbningen forventes ca. 10.300 køretøjer at ville passere den faste forbindelse dagligt. I de første 25 år efter åbningen forventes en gennemsnitlig årlig trafikvækst på 1,7 pct. I åbningsåret forventes 14.600 persontog og 15.700 godstog at passere Femern Bælt.

Tager trafikberegningerne højde for, om der fortsat vil være færgedrift Rødby-Puttgarten?

I trafikberegningerne er det ikke forudsat, at der fortsat vil være færgedrift mellem Rødby og Puttgarden efter åbningen af den faste forbindelse. Det er op til færgerederierne at afgøre, om de vil fortsætte besejlingen, når den faste forbindelse er åbnet.

Hvad kommer den faste forbindelse til at koste?

Før gennemførelsen af Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM undersøgelse) er de skønnede anlægsudgifter for kyst-kyst forbindelsen i form af en skråstagsbro ca. 33 mia. kr. og ca. 41 mia. kr., hvis det bliver en sænketunnel-løsning. For de danske landanlæg er de skønnede anlægsudgifter ca. 8-9 mia. kr. - inkl. reserver på 50 pct. Anlægsudgifterne er opgjort i 2008-priser og er i sagens natur behæftet med usikkerhed. Udgifterne til de tyske landanlæg vil blive betalt af Tyskland.

Hvem skal betale for den faste forbindelse over Femern Bælt?

Det er brugerne, ikke skatteyderne, der betaler for kyst-kyst forbindelsen. Den faste forbindelse over Femern Bælt bliver finansieret med lån, som den danske stat garanterer, samt tilskud fra EU. Lånene bliver tilbagebetalt via brugerafgifter, akkurat som det er tilfældet på forbindelserne over Storebælt og Øresund.

Hvor lang tid vil det tage at tilbagebetale den faste forbindelse og de danske landanlæg?

Den finansielle analyse fra september 2008 viser, at tilbagebetalingstiden for en skråstagsbro inklusive de danske landanlæg bliver ca. 30 år.

Får den faste forbindelse over Femern Bælt støtte fra EU?

Gennem TEN-programmet (Trans European Network) har EU allerede bevilget ca. 2,5 mia. DKK for perioden 2007 til 2013. Hertil kommer ca. 90 mio. kr. til forundersøgelser af de danske landanlæg. Da en fast Femern Bælt forbindelse bliver en vigtig nordeuropæisk trafikkorridor, forventes der også EU-støtte fra TEN-programmet  i næste budgetperiode (2014-2020), hvor støtten vil være dirkete relateret til anlægsfasen.

Hvad kommer det til at koste at køre over den faste Femern Bælt forbindelse?

Priserne er ikke fastlagt, men det er forudsat i de finansielle beregninger, at prisen vil være på niveau med færgeoverfarten i 2007 reguleret med den almindelige prisudvikling.

Bliver den bagvedliggende infrastruktur på begge sider af Femern Bælt opgraderet i forbindelse med, at den faste forbindelse bygges?

Den dansk-tyske statstraktat om den faste forbindelse forpligter begge lande til at investere i op gradering af vej- og jernbaneanlæggene bag den faste kyst-kyst forbindelse

Hvem bygger, og hvem kommer til at eje den faste forbindelse over Femern Bælt?

Det bliver et dansk selskab ejet af den danske stat, som skal projektere, finansiere, bygge, eje og drive den faste kyst-kyst forbindelse over Femern Bælt. Projekteringsarbejdet for kyst-kyst forbindelsen er placeret hos Femern A/S, som er 100 pct. ejet af den danske stat. Trafikstyrelsen og Vejdirektoratet skal foretage projekteringsarbejderne for de danske landanlæg.