Regionen

Regionens befolkning

I regionen bor der knap 10 millioner mennesker, når hele befolkningen i Mecklenburg-Vorpommern tælles med. I den tyske del af regionen bor der knap 6,3 millioner indbyggere (63 pct.), i den danske del 2,5 millioner (25 pct.) og i den svenske del 1,2 millioner (12 pct.).

I nærområdet omkring Femern Bælt-forbindelsen, der tæller kommunerne Lolland og Guldborgsund på den danske side og Kreis Ostholstein på den tyske side, bor der 317.400 indbyggere, hvilket svarer til 3,2 pct. af regionens befolkning.

Befolkningssammensætningen er en af fremtidens udfordringer, da andelen af personer på 65 år og derover stiger i den danske og tyske del af regionen.  I den tyske del af regionen er der en lidt højere andel af befolkningen (21 pct.) i aldersgruppen 65 år og derover sammenlignet med den danske del (16 pct.) og den svenske del (18 pct.). Denne forskel forventes at blive større i de kommende år. Ifølge befolkningsfremskrivninger for 2040 vil i gennemsnit 32 pct. af den tyske befolkning i regionen, 25 pct. af den danske befolkning og 20 pct. af den svenske befolkning være 65 år eller derover i 2040.

I Tyskland er det ikke kun alderssammensætningen, der kan blive en udfordring i fremtiden. I prognoserne forventes en generel befolkningsreduktion i hele landet, således at der i 2050 vil være mellem 68,5 og 75 millioner indbyggere, sammenlignet med at befolkningen i dag tæller 82,5 millioner.

Tilmeld dig nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev:

Abonnér på nyt

Timeline

Alternative content

Get Adobe Flash player