Projektet

Undersøgelse af linjeføringskorridorer for den faste forbindelse over Femern Bælt

Et antal mulige linjeføringer for den kommende faste forbindelse over Femern Bælt bliver netop nu undersøgt.

I en bred korridor øst og vest for henholdsvis Rødbyhavn og Puttgarden testes og vurderes øst-øst, vest-vest samt øst-vest og vest-øst linjeføringer. Analysen er et krav efter national lovgivning og indgår i den kommende ansøgning om godkendelse af projektet.

Svaret på, hvilken korridor der har den laveste påvirkning på omgivelserne, bygger på en række kriterier som eksempelvis: Miljømæssig følsomhed inklusiv Natura 2000-områder, sejladssikkerhed, eksisterende undersøiske faciliteter, påvirkningen af den regionale og bymæssige udvikling såvel som bygninger og mennesker, tekniske muligheder herunder adgang til eksisterende infrastruktur samt økonomi. Både linjeføringer for tunnel og bro undersøges.

Hver variant bliver udviklet, individuelt vurderet, optimeret og vurderet igen, indtil de første, mest ufordelagtige, linjeføringer kan vælges fra. De resterende varianter bliver yderligere undersøgt i stadig større detaljeringsgrad. Denne omhyggeligt dokumenterede proces vil til sidst lede til, at kun en eller nogle få linjeføringskorridorer med den lavest mulige påvirkning (Low Impact Corridors) kan præsenteres som Femern A/S’ foretrukne. Udvælgelsesprocessen forventes afsluttet i 2010.

Den endelige linjeføring besluttes som en del af den endelige godkendelse, i Danmark i form af en anlægslov.

Timeline

Alternative content

Get Adobe Flash player