True
Forberedelsesfasen

Vigtige milepæle for projektet

Den faste forbindelse over Femern Bælt bliver med stor sandsynlighed udformet som en 17,6 km lang sænketunnel for biler og tog. På baggrund af indledende undersøgelser og projektering tyder alt på, at en sænketunnel er den trafikalt, sikkerhedsmæssigt og miljømæssigt bedste løsning.

August 2011
I august 2011 har Femern A/S udarbejdet revideret anlægsoverslag og tidsplan for sænketunnelen. Det er sket som følge af en beslutning i juni 2011 om at placere produktionsstedet for tunnelen i Rødbyhavn. 

Se Konsolideret anlægsoverslag, august 2011

Se Revideret tidsplan for Femern Bælt projektet kyst-kyst, august 2011 

 
Juni 2011
I juni 2011 udvidede Folketingets finansudvalg budgettet for projekteringen af den faste kyst-kyst forbindelse. Udvidelsen medfører, at der flyttes budgetmidler fra anlægsfasen til projekteringsfasen.  Det betyder, at Femern A/S er gået i gang med at forberede udbuddet af anlægsopgaven og med at planlægge et VTS system, der kan overvåge skibstrafikken i byggefasen.  

Budgettet for projekteringen er 2,8 mia. kr. (2008-priser). Anlægsoverslaget for det samlede kyst-kyst projekt er på 40,7 mia. kr. (2008-priser). Brugerbetaling medfører, at investeringen i kyst-kyst forbindelsen inklusive de danske landanlæg ventes at være betalt tilbage på 39 år. Kyst-kyst forbindelsen alen vil være betalt på 33 år. 

Se finansudvalgets Aktstykke 149, 23. juni 2011


Juni 2011
Den 1. juni 2011 tiltrådte de danske politikere Femern A/S indstilling om, at produktionsanlægget for tunnelelementer placeres i Rødbyhavn. Udpegningen af Rødbyhavn på dette tidlige tidspunkt i planlægningen er en konsekvens af et nyt krav fra EU om, at alle væsentlige dele af projektet herunder produktionsfaciliteter skal indgå som en integreret del af VVM-redegørelsen for hele projektet. 

Se Femern A/S indstilling til Transportministeren om valg af Rødbyhavn som produktionsplads


Februar 2011
I februar 2011 tilkendegav de danske politikere bag projektet, at sænketunnelen er den foretrukne tekniske løsning. Beslutningen hviler på Femern A/S indstilling fra november 2010. 

Se Femern A/S anbefaling om foretrukken teknisk løsning til VVM processen, november 2010

Se Notat om konsolideret anlægsskøn, november 2010

Se Notat om revideret tidsplan for Femern Bælt projektet kyst-kyst, november 2010


Juni 2010
I juni 2010 udvidede Folketingets finansudvalg budgettet for projekteringen af kyst-kyst forbindelsen fra 1,2 mia. kr. til 1,9 mia. kr. Udvidelsen rummer fordyrelser for ca. 400 mio. kr. og fremrykning af aktiviteter for ca. 270 mio. kr.

Se finansudvalgets Aktstykke 140, 3. juni 2010


Juli 2009
10. juli 2009 vedtog Forbundsrådet i Tyskland loven, som godkender statstraktaten indgået med Danmark i september 2008.


Juni 2009
18. juni 2009 vedtog den tyske Forbundsdag loven, som godkender statstraktaten.


Marts 2009
26. marts 2009 vedtog Folketinget en projekteringslov for en fast forbindelse over Femern Bælt og godkendte samtidig statstraktaten indgået med Tyskland i september 2008.

Se Lov om projektering af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg 


September 2008
3. september 2008 underskrev transportministrene fra Tyskland og Danmark en statstraktat om etablering og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt.

Se Statstraktat

Juni 2007
29. juni 2007 underskrev transportministrene i Danmark og Tyskland en hensigtserklæring om etablering af en fast Femern Bælt-forbindelse.

Impressum    |    Persondatapolitik    |    Brugsbetingelser    |    FAQ   |    Sitemap    |    Links  

Ledige stillinger

Femern A/S
Vester Søgade 10
1601 København V
T + 45 33 41 63 00
F + 45 33 41 63 01
E info@femern.dk
CVR 28 98 65 64
Femern Bælt-forbindelsen
Femern A/S har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. Femern A/S er en del af det danske, statsejede Sund & Bælt Holding A/S, der har erfaringer fra anlæg af de faste forbindelser over Storebælt og Øresund.
Besøg vores Infocentre
Femern Infocenter Rødbyhavn

Vestre Kaj 50C
DK-4970 Rødby | Map

Åbningstider:
Tirsdag: 13-16
Torsdag: 13-16
og efter aftale

Mere info