True
Anlægsfase

Valg af Rødbyhavn

Ansøgere fra ca. 20 lokaliteter har over for Femern A/S tilkendegivet, at de er interesserede i at stille arealer til et produktionssted til rådighed.

Efter en nærmere analyse er Femern A/S nået frem til, at Rødbyhavn er den mest hensigtsmæssige lokalitet for produktionsstedet. Vurderingen er baseret på følgende:

Miljøundersøgelse  
Ifølge ny EU-lovgivning skal miljøpåvirkningerne fra Femern Bælt-tunnelen og det nødvendige produktionssted for tunnelen vurderes samlet og indgå i en samlet godkendelsesprocedure. Som følge af det toårige program for miljøundersøgelser, der allerede er gennemført, og som også omfattede området omkring Rødbyhavn, har Femern A/S allerede alle nødvendige oplysninger til at kunne medtage produktionsstedet i ansøgningen om godkendelse af den faste forbindelse over Femern Bælt i overensstemmelse med miljølovgivningen.

Tekniske forudsætninger og risikobegrænsning
Rødbyhavn opfylder alle tekniske krav til et produktionssted. Området er så stort, at alle tunnelelementer kan produceres på dette sted.

For Femern A/S er Rødbyhavn forbundet med de mindste risici og de bedste muligheder for at styre projektet. Nærheden til byggepladsen reducerer transportrisikoen. Også risikoen for klagesager er begrænset, fordi kredsen af myndigheder, personer og virksomheder, der påvirkes af projektet, kun udvides ganske lidt. I den egentlige anlægsfase giver en lokalitet ved linjeføringskorridoren Femern A/S de bedste vilkår for løbende tilsyn med og styring af produktionen.

Det skal fremhæves, at valget af Rødbyhavn ikke betyder, at andre af de foreslåede lokaliteter ikke egner sig som produktionssted. Der er en række lokaliteter, som har fremlagt seriøse og grundige forslag til opførelsen af et produktionssted, og det sætter Femern A/S stor pris på.

Impressum    |    Persondatapolitik    |    Brugsbetingelser    |    FAQ   |    Sitemap    |    Links  

Ledige stillinger

Femern A/S
Vester Søgade 10
1601 København V
T + 45 33 41 63 00
F + 45 33 41 63 01
E info@femern.dk
CVR 28 98 65 64
Femern Bælt-forbindelsen
Femern A/S har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. Femern A/S er en del af det danske, statsejede Sund & Bælt Holding A/S, der har erfaringer fra anlæg af de faste forbindelser over Storebælt og Øresund.
Besøg vores Infocentre
Femern Infocenter Rødbyhavn

Vestre Kaj 50C
DK-4970 Rødby | Map

Åbningstider:
Tirsdag: 13-16
Torsdag: 13-16
og efter aftale

Mere info