Forbindelsen vil lukke et hul i infrastrukturen mellem Skandinavien og det europæiske kontinent og vil på afgørende vis forbedre de trafikale forhold mellem regionerne.

Forbedret fleksibilitet og tidsbesparelser vil give lavere transportomkostninger til gavn for både tog- og biltrafik. Det vil styrke virksomhedernes konkurrenceevne og medføre betydelige samfundsøkonomiske gevinster.

Miljømæssigt vil en fast forbindelse over Femern Bælt indebære færre emissioner, når de energitunge færger mellem Rødby og Puttgarden ophører med at sejle.

Statstraktaten mellem Danmark og Tyskland fastslår, at forbindelsen er et dansk ejet projekt, dvs. Danmark skal projektere, anlægge, drive og finansiere forbindelsen fra kyst til kyst.

De to lande er hver især ansvarlige for at udbygge egne trafikanlæg på land i forbindelse med projektet.

Forbindelsen fra kyst til kyst skal etableres på en ca. 19 km lang strækning mellem Rødby og Puttgarden og skal bestå af en elektrificeret, dobbeltsporet jernbane og en firesporet motorvej.

Den foretrukne tekniske løsning er en skråstagsbro med en sænketunnel som alternativ.

Målet er at åbne den faste forbindelse for trafik i 2018.

Betales af brugerne
Danmark skal stå for finansieringen af projektet, der ventes at koste 32,8 mia. kr. i 2008 priser. Heraf ventes EU at støtte med mindst 10 pct., svarende til ca. 3,3 mia. kr. Der er allerede givet tilsagn om de første 2,5 mia. kr.

Danmark fastsætter taksterne for brugen af forbindelsen. Danmark vil modtage overskud og hæfte for evt. underskud fra forbindelsen. Betalingsanlæg for vejtrafikken vil blive placeret i Danmark.

Tilbagebetaling af anlægsomkostninger inkl. renter for hele forbindelsen inklusive danske landanlæg ventes at kunne ske inden for 30 år efter åbningen. Danske landanlæg ventes at koste 7,2 mia. kr.

Ratificering og lovgivning
I Tyskland forventes Parlamentet at kunne ratificere statstraktaten i 2009.

I Danmark ventes Folketinget at ratificere statstraktaten gennem vedtagelsen af en projekteringslov i den kommende Folketingssamling, dvs. 2008 / 2009.

Når projekteringsloven er vedtaget, begynder projekteringsarbejdet for både den faste forbindelse og for de danske landanlæg. Samtidig indledes tilrettelæggelsen af den proces, hvor myndighederne skal godkende projektet.

Når resultaterne af myndighedsprocessen og dermed resultaterne af VVM-undersøgelserne m.v. foreligger, kan Folketinget behandle en anlægslov, der nøjere fastlægger anlæggets udformning, miljøbetingelser og så videre.

Anlægsloven ventes behandlet i efteråret 2011. Vedtagelsen af denne lov giver grønt lys for første spadestik på den faste forbindelse. Det ventes at finde sted i 2012.

Miljø
Miljøet er højt prioriteret ved et så stort projekt som Femern forbindelsen. Danmark og Tyskland er enige om, at forbindelsen skal opføres og drives, så skadelige virkninger på miljø og natur forebygges mest muligt.

Før anlægsarbejdet kan gå i gang, skal der gennemføres omfattende undersøgelser og vurderinger af projektets virkninger på miljøet – også kaldet VVM-undersøgelser.

VVM-undersøgelserne, der bl.a. omfatter offentlige høringer, gennemføres i medfør af både tysk og dansk lovgivning, og dermed EU’s VVM-direktiv samt Natura 2000-direktiverne, der vedrører fuglebeskyttelses- og habitatområder.

Under VVM-processen vil relevante myndigheder og offentlighed således blive involveret allerede i den indledende planlægning af den faste forbindelse. Resultatet af VVM-processen vil være med til at afgøre forbindelsens præcise linieføring samt den endelige anlægstekniske udformning.

Målet er at opnå et optimalt miljømæssigt projekt under hensyntagen til, hvad der er teknisk muligt og samfundsøkonomisk rimeligt.

Organisering og ejerforhold
Projektet på Femern Bælt bliver et af Europas største infrastrukturanlæg nogensinde, både når det gælder de fysiske dimensioner og den økonomiske investering.

Projektet rejser en række komplekse udfordringer som følge af, at forbindelsen krydser en nationalgrænse og et internationalt farvand. Fx vil projektets skulle godkendes af myndigheder i begge lande og forskelle i dansk og tysk lovgivning vil medføre, at projekteringsarbejdet m.v. skal tilrettelægges med henblik på, at der skal ske parallelle godkendelser hos myndighederne i begge lande.

De senere år har Femern A/S foretaget en række analyser for det danske transportministerium, der i samarbejde med tyske myndigheder har forestået en række undersøgelser og rapporter om Femern Bælt-forbindelsen.

Femern A/S assisterer således transportministeriet med forberedelserne til etableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt, herunder gennemførelsen af de indledende miljøundersøgelser til brug for den kommende VVM.

Femern A/S er et datterselskab til Sund & Bælt Holding A/S, som står bag broerne over Storebælt og Øresund. Alle erfaringer fra anlæg og drift af disse to broer er dermed gjort tilgængelige for det kommende projekt på Femern Bælt.

Sund & Bælt Holding A/S er fuldt og helt ejet af den danske stat og har transportministeren som eneaktionær. Ministeren udpeger bestyrelsen i Sund & Bælt, der drives og ledes som et selvstændigt aktieselskab.

Transportministeren kan etablere et statsejet aktieselskab for Femern Bælt-forbindelsen på samme vilkår. Projektet vil dermed blive drevet efter gældende selskabsretlige og forretningsmæssige principper samtidig med at transportministeren har fuld indsigt i selskabets handlinger.

Samtidig vil projektet nyde godt af den indbyggede statsgaranti, der sikrer de lavest mulige omkostninger til finansiering af projektet.