Sådan siger Christian Wichmann Matthiessen, professor ved Institut for Geografi og Geologi ved Københavns Universitet. På det seneste har han ved adskillige foredrag for erhvervsfolk i både Tyskland og Danmark konstateret en stor mangel på viden om hinanden.

”I Hamborg har jeg oplevet tyske erhvervsfolk blive overraskede over, at København har en rigtig stor business-to-business sektor og at byen ikke kun er en romantisk kulisse for turister,” siger han.

Christian Wichmann Matthiessen slår dermed fast, at tyskere, danskere og svenskere kender for lidt til hinanden. Derfor har vi ikke umiddelbart øje for de muligheder, som en øget integration på tværs af grænserne i en Femern Bælt region vil medføre. Det gælder både de forretnings- og forskningsmæssige potentialer samt de kulturelle og personlige udviklingsmuligheder.

Stort behov for viden
Men nu har et hold forskere fra Tyskland, Danmark og Sverige under ledelse af Christian Wichmann Matthiessen sat sig for at belyse de regionale perspektiver i Femern Bælt regionen med fokus på fakta, muligheder og barrierer.

”Især i København – men også i Skåne - er der en meget mærkelig mangel på viden om Hamborg. Danskere og svenskere ved meget om Berlin, som vi synes er en dejlig by, mens vi opfatter Hamborg som en gammel og kedelig industriby med rygende fabrikker. Men Hamborg er en moderne, effektiv, international og rig forretningsby, som er hovedsæde for mange banker og forsikringsselskaber og med Europas næststørste havn. I sammenligning har Berlin ikke mange større virksomheder i centrum af byen – fx er det en statslig virksomhed, der er størst på Potsdamer Platz, som er Berlins nye centrum siger,” siger Christian Wichmann Matthiessen.

”Så jeg er fuldstændig sikker på, at en af vores konklusioner i forskningsprojektet bliver, at man skal sætte ind med massiv oplysning og markedsføring i Danmark og nordtyskland. Der vil være brug for, at bycentrene gør opmærksom på sig selv og skaber sig et mere præcist og nuanceret image både overfor forretnings- og erhvervsliv samt over for turister.”

Fremtid i hurtige tog
En fast jernbaneforbindelse over Femern Bælt har høj prioritet for EU, når det gælder udviklingen af det transeuropæiske transportnet. Christian Wichmann Matthiessen peger i den forbindelse på, at det er nødvendigt med højhastighedstog på strækningen Stockholm - København – Hamborg:

”Femern projektet er simpelthen for stor en chance for at få højhastighedstog, til at vi kan lade den gå fra os. Personligt er jeg ikke i tvivl om, at det er fremtiden, for tog kan konkurrere med fly, både når det gælder tid, bekvemmelighed og miljø. Tag fx ruten Paris – Lyon, hvor TGV tog har udkonkurreret flytrafikken og se på Eurotunnel, hvor flytrafikken er blevet hårdt presset på ruterne mellem Paris, London og Bruxelles.”

Erfaringerne fra Eurotunnel viser ifølge Christian Wichmannn Mathiessen, at knudepunkterne London, Paris og Lille har haft den største gevinst ved den faste forbindelse mellem England og Frankrig. Det samme forhold gælder på Storebæltsforbindelsen, hvor København og Trekantsområdet har oplevet de største effekter.

”Det er som at installere en elevator i et højhus. Det medfører størst forbedring for transporten og udvekslingen mellem nederste og øverste etage. Alle de andre etager oplever også forbedringer – blot i mindre omfang end endestationerne,” forklarer Christian Wichmann Matthiessen.

De unge og de kendte
En del af forskningsprojektet baserer sig på interviews med unge mennesker fra både Tyskland, Danmark og Sverige samt med fremtrædende kulturpersoner i Femern Bælt regionen.

”Det er vores hensigt at interviewe 20 – 25 offentligt kendte kulturpersonligheder, der har praktiske erfaringer med at leve og bo i regionen. Som den første har vi interviewet prinsesse Benedikte, der jo er tysk gift og gennem mange år har haft sit virke i området,” siger Christian Wichmann Matthiessen og fortsætter:

”I en anden interviewundersøgelse udspørger vi 1000 unge 19-årige i regionen. De er på et stade i livet, hvor de har tænkt meget over deres fremtid og har mange meninger om dette og hint. Vi spørger til deres værdier og deres oplevelse af det samfund, de lever i og undersøger, hvad de ved om hinanden på tværs af grænserne.”

Ved en tilsvarende undersøgelse forud for åbningen af Øresundsforbindelsen i 2000 dokumenterede Christian Wichmann Matthiessen, at danske og svenske unge havde nogenlunde de samme værdier, og at der var større forskel mellem unge mænd og unge kvinder, end der var mellem sjællændere og skåninger. Samtidig viste det sig dengang, at unge svenskere vidste meget om København, mens unge danskere næsten intet vidste om Malmø. Om det har ændret sig siden, er Christian Wichmann Matthiessen netop ved at undersøge i en ny interview-runde med de unge danskere og svenskere.

Det lokale perspektiv
Perspektivet for nærområderne omkring Femern Bælt, dvs. på Lolland og i Holsten er, at de med en fast forbindelse vil blive det, som Christian Wichmann Matthiessen kalder ”rigtige” grænseregioner.

”I dag er de udkantsområder uden nogen særlig indbyrdes udveksling. Den eksisterende færgeforbindelse tillader intet egentligt samarbejde på tværs af grænsen og områderne ender i begge lande som blindtarme, ingen rigtig interesserer sig for. Som resultat heraf kan områdernes grundværdier være atypisk meget lave – det mener jeg i hvert fald gælder for Lolland. En fast forbindelse kan medvirke til at hæve grundværdierne i den nære Femern Bælt region op til et mere almindeligt niveau.”

”En fast forbindelse giver også lokalområderne mulighed for at optræde som en samlet region ligesom tilfældet er med Sønderjylland og Nordslesvig eller den sjællandsk-skånske grænseregion. Men der skal tænkes nyt ved Femern Bælt-forbindelsens landfæster og en mulighed kunne være at etablere et tysk-dansk kulturinstitut eller et grænseoverskridende universitet i Femern Bælt regionen,” siger Christian Wichmann Matthiessen.

Forskningsprojektet ”Femern Bælt forbindelsen – regionale udviklingsperspektiver” udføres for Femern A/S og ventes færdigt medio 2010. Christian Wichmann Matthiessen har gennem mere end 20 år beskæftiget sig med forskning inden for by- og regionsudvikling på både europæisk og internationalt plan.