Med sit endelige samtykke den 10. juli 2009 har også Forbundsrådet – det tyske overhus – godkendt statstraktaten mellem Danmark og Tyskland om at etablere den faste forbindelse over Femern Bælt. Den tyske Forbundsdag godkendte statstraktaten med et solidt flertal ved en afstemning en måned tidligere, den 18. juni 2009. Regeringspartierne, dvs. CDU/CSU og SPD, og det liberale FDP stod bag tilslutningen, selvom et enkelt medlem fra CDU og flere fra SPD stemte imod. Bündnis 90/Die Grünen og venstrefløjspartiet Die Linke var enstemmigt imod.

Den danske transportminister Lars Barfoed siger i den forbindelse:

”Jeg er meget glad for, at det lovgivningsmæssige arbejde i både Danmark og Tyskland nu er afsluttet og vedtaget med et stort flertal i Folketinget og Forbundsdagen. Nu kan projekteringsarbejdet for alvor gå i gang. Der forestår en række store og vigtige undersøgelser, der skal fastlægge den endelige udformning af forbindelsen. Det gælder ikke mindst miljøundersøgelserne. Jeg ser frem til det dansk-tyske samarbejde om at realisere Femern Bælt-forbindelsen, der vil medvirke til at binde Danmark og resten af Skandinavien endnu tættere sammen med Tyskland og resten af Europa. Forbindelsen er et stort og vigtigt projekt for Europa, og den vil medvirke til at skabe vækst og nye arbejdspladser. Forbindelsen vil blive til glæde for såvel borgere som virksomheder, og forbindelsen vil forbedre rammevilkårene for erhvervslivet, ikke mindst i de regioner der ligger i umiddelbar nærhed af forbindelsen. Og så glæder jeg mig over, at vi med forbindelsen styrker jernbanetrafikkens vilkår – ikke mindst jernbanegodstrafikken.”

Femern Bælt-forbindelsen bliver ejet af Danmark.

I Danmark gav Folketinget sin tilslutning til Femern Bælt-forbindelsen med vedtagelsen af projekteringsloven den 26. marts 2009. Også i Danmark er der tale om en meget bred tilslutning til forbindelsen. Alle partier undtagen Enhedslisten stemte for. Som følge af denne lov har den danske transportminister udpeget det statsejede selskab Femern A/S til at planlægge og projektere den faste forbindelse.

Femern A/S er en del af Sund & Bælt-koncernen, der står bag anlæg og drift af de faste forbindelser over Storebælt og Øresund. Kompetencerne i Femern A/S hviler dermed på to andre, store og succesrige bro- og tunnelprojekter, der er gennemført inden for de seneste 20 år.

- Femern projektet vil få stor gavn af den viden, der blev oparbejdet under byggefasen på både Storebælt og Øresund. Men der skal også tænkes i nye baner på Femern både under planlægnignen og under udførelsen,  siger administrerende direktør for Femern A/S, Peter Lundhus. For øjeblikket er vi ca. 50 ansatte i Femern A/S og hertil kommer et par hundrede ansatte hos vores rådgivere, der arbejder fuldtids med projektet.

Den første, store opgave for Femern A/S bliver at planlægge et anlægsprojekt, der kan godkendes af alle relevante myndigheder i både Tyskland og Danmark. Den proces ventes at strække sig over de kommende tre – fire år.

Sideløbende med planlægningen skal Femern A/S også udarbejde udbudsmaterialer for de entrepriser, der skal udbydes i international licitation. Når alle aftaler er på plads med myndighederne i begge lande, vil transportministeren kunne fremsætte forslag til anlægslov i Folketinget. Det ventes at ske omkring 2012. Når anlægsloven er vedtaget, vil det egentlige anlægsarbejde kunne gå i gang.

Siden begyndelsen af 2009 er der foretaget intensive miljøundersøgelser i og omkring Femern Bælt i henhold til EU’s VVM-direktiv. Endvidere gennemføres der nu geotekniske boringer i området både på land og til søs. Resultaterne af miljøundersøgelserne og de geotekniske boringer skal bl.a. medvirke til at fastlægge den præcise linjeføring mellem Rødby og Puttgarden.

Resultatet af undersøgelserne vil også indgå i beslutningen, om der skal bygges en bro eller en tunnel på strækningen. Der er udpeget to forskellige tekniske rådgivergrupper, der siden april i år har arbejdet for Femern A/S på henholdsvis en bro- og en tunnelløsning.

Den foretrukne løsning er en skråstagsbro, mens en sænketunnel er det foretrukne alternativ.

Fakta om projektet:
Den faste Femern Bælt-forbindelse anlægges for at forbedre infrastrukturen mellem Skandinavien, Tyskland og det øvrige Europa. Samtidig vil forbindelsen styrke den regionale udvikling på begge sider af bæltet. Forbindelsen vil afkorte rejsetiden mellem København og Hamburg med ca. en time.

Forbindelsen fra kyst til kyst bliver ca. 19 km lang.

Den planlagte, faste forbindelse består af en firesporet motorvej og en tosporet, elektrificeret jernbane.

Anlægsomkostningerne til en skråstagsbro er før gennemførelse af VVM mv. skønnet at beløbe sig til ca. 33 mia. kr. (2008-priser), mens en sænketunnel er skønnet at koste ca. 41 mia. kr. (2008-priser).

Europa-Kommissionen støtter projektet, som er ét af de prioriterede projekter i det transeuropæiske transportnet. Støtten er konkret kommet til udtryk ved, at Kommissionen for perioden 2007–2013 har bevilget godt 2,5 mia. kr. i støtte til projektet. Det svarer til omkring 25 pct. af de forventede udgifter i perioden.

Forbindelsen over Femern Bælt vil blive bygget for lånte penge. Lånene betales senere tilbage af brugerne af forbindelsen, dvs. bilisterne og jernbaneoperatørerne. På samme måde som på Øresund og på Storebælt. Femern Bælt-forbindelsen, inklusive de danske landanlæg, forventes at være betalt omkring 30 år efter forbindelsens åbning.

I åbningsåret for forbindelsen forventes en daglig trafik på 7.700 køretøjer og 3.800 togpassagerer.