I henhold til statstraktaten, der blev underskrevet af de to landes transportministre den 3. september 2008, projekteres og finansieres tilslutningen af selve den faste forbindelse til jernbane- og vejnettet af hver af de to stater. Dermed skal kyst-kyst forbindelsen og tilslutningerne til landanlæggene betragtes som særskilte projekter. Danmark forbeholder sig dog ret til at finansiere tilslutningen til de danske landanlæg med indtægter fra kyst-kyst forbindelsen.
Betalingsanlægget placeres ifølge traktaten i Danmark.
Tilslutning til de danske landanlæg
I Danmark udbygges tilslutningen til landanlæggene, inden den faste forbindelse åbnes.
Følgende foranstaltninger til en forbedret tilslutning til jernbanenettet er nævnt i statstraktaten:
Udbygningen af E 47 mellem Rødbyhavn og Sakskøbing til en firesporet motorvej blev allerede færdiggjort i slutningen af 2007.
Omkostningerne ved tilslutningen til landanlæggene på den danske side forventes at blive 1,1 til 1,2 mia. euro (prisindeks 2008) og finansieres på samme måde som selve den faste forbindelse.
Tilslutning til de tyske landanlæg
Inden kyst-kyst forbindelsen åbnes, skal en forbedret tilslutning til det tyske jernbane- og vejnet være færdiggjort.
I den forbindelse er der aftalt følgende foranstaltninger i statstraktaten:
Senest syv år efter åbningen af kyst-kyst forbindelsen skal den dobbeltsporede udbygning af strækningen Bad Schwartau-Puttgarden være afsluttet. Jernbaneforbindelsen over Femernsund forbliver ensporet.
Anlægsomkostningerne ved tilslutningen til landanlæggene på den tyske side anslås til i alt 840 mio. euro (prisindeks 2003). Omkostningerne ved tilslutningen til de tyske landanlæg afholdes af forbundsstaten. Delstaten Slesvig-Holsten betaler sandsynligvis ca. 60 mio. euro.
Du kan finde yderligere information om finansieringen af omkostningerne ved tilslutningen til de tyske landanlæg på hjemmesiden for ministeriet for videnskab, økonomi og transport (Ministerium für Wissenschaft, Wirtschaft und Verkehr) i delstaten Slesvig-Holsten på http://www.schleswig-holstein.de/FehmarnBelt/DE/Finanzierung/Finanzierung_node.html