Sikkerhed

Er en tunnel sikker?

Femern Bælt tunnelen bliver en af verdens mest moderne og sikre tunneler. Tunnelen lever op til alle relevante sikkerhedsstandarder, herunder EU’s tunneldirektiv. En Femern tunnel er mindst lige så sikker at køre igennem som det er at køre på en dansk motorvej eller med jernbane i det åbne landskab. Derfor fokuserer projekteringen af tunnelløsningen på tre prioriteter: 1. Ulykker skal forebygges, 2. følgerne af ulykker og nødsituationer skal minimeres, og 3. tunneldesignet skal sikre, at redningstjenesterne kan håndtere ulykker og nødsituationer hurtigt og effektivt og med en høj grad af sikkerhed for redningspersonalet. Skulle uheldet være ude, vil der i Femern tunnelen være mulighed for at søge i sikkerhed i et centergalleri og nabotunnelrør.

Hvad er de største sikkerhedsudfordringer for en tunnel under Femern Bælt?

De væsentligste sikkerhedsproblemstillinger for en Femern tunnel er normalt forekommende trafikulykker og brand. Ser man på statistikken vil langt hovedparten af alle dødsfald forekomme ved almindelige trafikulykker som også ville forekomme på en almindelig motorvej på land.

Hvordan undgår man store katastrofer som fx ved ulykken i Mont Blanc tunnelen?

Femern Bælt tunnelen har adskilte tunnelrør, så der kun er trafik i én retning – modsat fx Mont Blanc, hvor der er trafik i begge retninger. Femern Bælts vejtunnel har desuden gennemgående nødspor i hele tunnelen. Ligesom på enhver anden motorvej, kan trafikulykker ikke undgås. For at minimere risikoen for trafikulykker vil der blive installeret omfattende døgnbemandet overvågnings-, kontrol- og kommunikationssystemer. Desuden vil der være trafikinformation på FM radio, et computerstyret trafikreguleringssystem, variabel skiltning til trafikanterne, en vejbelysning, der sikrer et konstant lysniveau og varierende lyssætning i tunnelen for at fastholde koncentrationen hos bilisterne.

Vil en tunnelløsning ikke skabe frygt hos mange mennesker, som så vil foretrække at tage færgen eller køre over Storebælt, når de skal til eller fra Tyskland?

Undersøgelser viser, at nogle tunnelbrugere kan føle ubehag ved at køre i tunneler. For få mennesker er ubehaget så voldsomt, at det vil kunne få dem til at vælge en anden rute. Undersøgelser viser også, at følelsen af ubehag kan fjernes eller reduceres med kreativ og god belysning, udsmykning, høj vedligeholdelsesstandard, tydelig information med hyppig skiltning og en imødekommende udformning af tunnelportalerne. I øvrigt skal det bemærkes, at der også findes personer, som har angst for at sejle, flyve eller køre over broer.

Hvor lang vil reaktionstiden for redningsmyndighederne være i tilfælde af et alvorligt uheld i tunnelen?

De endelige procedurer for indsats af beredskabsmyndighederne i Danmark og Tyskland i tilfælde af uheld i tunnelen vil blive fastlagt på et senere tidspunkt efter nøjere drøftelser med  myndighederne. Der er en række faciliteter i tunnelen der gør det muligt at gennemføre en meget tidlig indsats indtil det store beredskab kan være fremme. Tunnelen er overvåget af drifts- og sikkerhedspersonale 24 timer i døgnet, så enhver situation der kan udvikle sig vil blive opdaget meget tidligt. Det er planen at indrette et første beredskab med et antal lette køretøjer med uddannet personale der kan foretage en tidlig indsats og som er placeret i portalbygningsområderne eller i selve tunnelen.

Der er fuldt nødspor i begge retninger for let adgang af indsatskøretøjer, og der er indrettet adgang for redningspersonale fra det modstående vejrør pr cirka 108 meter der vil sikre at indsatspersonale i sikkerhed og straks ved ankomst kan komme tæt på ulykkesstedet. Der er installeret sprinkleranlæg, der dækker alle arealer i alle rør, og disse anlæg kan fra kontrolcentret aktiveres med det samme en brand er blevet opdaget for dermed at begrænse brandens udbredelse. Der er nødstationer med håndslukningsudstyr, brandhaner samt nødtelefoner mm pr cirka 54 meter. Der er installeret ventilationsanlæg med stor kapacitet der kan sikre at røgen straks fjernes fra en eventuel brand og blæses ud af tunnelen i trafikretningen hvor det brandpåvirkede tunnelrør vil være fri for trafikanter. 

Hvordan vil transporten af farligt gods foregå?

Tunnelen er designet til at transport af farligt gods kan finde sted fuldt forsvarligt og i overensstemmelse med international, national og lokal lovgivning og regler på området. Tunnelen er derfor også designet til at håndtere og begrænse følgerne af et eventuelt uheld. Sikkerhedsforanstaltningerne i tunnelen omfatter blandt andet konstant bemandet kontrol- og overvågningscenter, trafikkontrolsystem, der forhindrer kødannelser og afslører situationer, der kan føre til unormal trafikafvikling, et ventilationssystem, der sikrer frisk luft og driver evt. røg ud, brandslukningsanlæg, nødudgange og nødbelysning samt meget høj brandmodstandsevne i alle kritiske konstruktioner. Det er myndighederne, der bestemmer reglerne for transport af farligt gods og sætter eventuelle restriktioner.

Vil en bro øge risikoen for skibsulykker i Femern Bælt?

Der passerer omkring 47.000 skibe gennem Femern Bælt om året, og antallet kan forventes fordoblet i løbet af de kommende 20 år. I dag er der endvidere 38.400 årlige, såkaldte tværgående passager – dvs. færger - mellem Rødbyhavn og Puttgarden.

Femern A/S har foretaget analyser af risikoen for skibsulykker ved etablering af en bro med udgangspunkt i de retningslinjer, der er fastsat af FN’s Internationale Maritime Organisation. Hovedkonklusionerne i analysen er:

• Etablering af en såkaldt trafikseparering vil sikre, at skibene holdes tættere på midten af sejlruten, hvilket mindsker risikoen for grundstødninger og kollisioner med havvindmøller.
• Etablering af en bro vil give mindre færgetrafik på tværs af bæltet og dermed reducere risikoen for kollisioner mellem skibe og færger.
• Etablering af et såkaldt VTS-system, der overvåger skibsfarten, vil generelt reducere risikoen for ulykker med omkring 60 pct.

Risikoen for kollision mellem skibe og bro er meget lav, men naturligvis højere end i dag uden bro. En broløsning med de nævnte sikkerhedsforanstaltninger vil gøre skibstrafikken langt mere sikker end i dag.

Er gennemsejlingen under broen tilstrækkelig bred til at undgå ulykker?

Spændvidden i de to gennemsejlingsfag er projekteret til 724 meter. Det bliver det længste spænd, der nogensinde er bygget på en skråstagsbro for både tog og biler. Resultaterne fra sejladssimuleringerne viser, at to spænd på 724 m giver et meget højt sikkerhedsniveau for skibstrafikken. De to gennemsejlingsfag sikrer også en klar og tydelig identifikation at sejlruten for skibene, og det er sammen med et VTS-system med til at øge sikkerheden betydeligt

Hvor sikker er broen for de bilister, der benytte den?

Broen bliver indrettet til 130 km/t og med fuldt nødspor men den højest tilladte hastighed forventes at blive på 110 km/t. Der er risiko for kraftig sidevind, og derfor indgår vindskærme i skitseprojektet. Alt i alt vil anlægget blive udført, så det teknisk set er mindst lige så sikkert for trafikanterne som at køre på tilsvarende motorveje på land.

Hvad sker der med trafikken, hvis broen bliver påsejlet?

Broens tre pyloner kan modstå de størst tænkelige påvirkninger fra skibsstød på grund af deres store vægt og deres udformning. Skulle broen blive påsejlet, så det kræver reparationer, kan det give efterfølgende gener for trafikken. Et VTS-system vil sikre, at al trafik på broen kan standses, inden ulykken sker.