Økonomi, trafik og finansiering
Hvor mange biler og tog forventes at køre over den faste forbindelse dagligt?
Når forbindelsen åbner, ventes der i gennemsnit 8.000 køretøjer om dagen det første år. Fem år efter åbningen forventes antallet at være ca. 10.800 køretøjer om dagen, og herefter ventes en gennemsnitlig, årlig trafikvækst for vejforbindelsen på 1,7 pct. For jernbaneforbindelsen ventes en markant stigning i antallet af godstog, så der fem år efter åbningen forventes 40 passagertog og 78 godstog pr. døgn.
Tager trafikberegningerne højde for, om der fortsat vil være færgedrift Rødby-Puttgarden?
I trafikberegningerne er det ikke forudsat, at der fortsat vil være færgedrift mellem Rødby og Puttgarden efter åbningen af den faste forbindelse. Det er op til færgerederierne at afgøre, om de vil fortsætte besejlingen, når den faste forbindelse er åbnet. Erfaringerne fra Storebælt og Øresund var, at færgerne stoppede sejladsen ret hurtigt efter åbningen af den faste forbindelse.
Hvad kommer den faste forbindelse til at koste?
Før gennemførelsen af Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM undersøgelse) er de skønnede anlægsudgifter for kyst-kyst forbindelsen på ca. 40,7 mia. kr., ved en sænketunnel-løsning. For de danske landanlæg er de skønnede anlægsudgifter ca. 8-9 mia. kr. Anlægsudgifterne er opgjort i 2008-priser og er i sagens natur behæftet med usikkerhed. Udgifterne til de tyske landanlæg vil blive betalt af Tyskland og ventes at udgøre ca. 6 – 7 mia. kr.
Kan man regne med prisen. Alle andre anlægsprojekter bliver jo dyrere hen ad vejen?
Ja, man kan regne med prisen. Femern A/S skønner, at anlægsoverslagene for kyst-kyst projektet fra november 2010 opdateret i juni 2011 er realistiske. Det skal dog understreges, at der stadig kan opstå ekstra omkostninger som følge af krav i forbindelse med myndighedernes miljøvurdering og godkendelse af projektet. Desuden vil entreprenørernes kommende tilbud på anlægsarbejderne afspejle den aktuelle markedssituation i byggebranchen.
Hvem skal betale for den faste forbindelse over Femern Bælt?
Det er brugerne af den faste forbindelse, ikke skatteyderne, der betaler for både kyst-kyst forbindelsen og de danske landanlæg. Den faste forbindelse over Femern Bælt bliver finansieret med lån, som den danske stat garanterer, samt tilskud fra EU. Lånene bliver tilbagebetalt via brugerafgifter, akkurat som det er tilfældet på forbindelserne over Storebælt og Øresund.
Hvor lang tid vil det tage at tilbagebetale den faste forbindelse og de danske landanlæg?
Tilbagebetalingstiden for kyst-kyst forbindelsen er 33 år for en sænketunnel. Medregnes de danske landanlæg er tilbagebetalingstiden 39 år ved en tunnelløsning.
Hvad betyder det for tilbagebetalingstiden, hvis forudsætningerne for beregningerne ikke holder?
Alle forudsætninger er fastsat ud fra et konservativt skøn, dvs. at der er stor sandsynlighed for, at tilbagebetalingstiden kan blive kortere som følge af lavere renteniveau, højere EU-støtte eller større trafikindtægter.
Vil EU yde støtte til den faste forbindelse?
EU har besluttet at støtte den faste forbindelse over Femern Bælt gennem TEN-T programmet og yde støtte med et beløb på ca. DKK 1,989 milliarder for perioden 2007 til 2015. Yderligere ca. DKK 89 millioner blev tildelt til forundersøgelser vedrørende de danske landanlæg. Den faste forbindelse over Femern Bælt bliver en vigtig nordeuropæisk trafikkorridor, og der forventes derfor også EU-støttemidler fra TEN-T-programmet i den næste budgetperiode (fra 2014 til 2020), hvor støttemidlerne vil være direkte relateret til anlægsfasen.
Hvorfor reducerede EU støtten til den faste forbindelse over Femern Bælt i 2010?
I løbet af sin midtvejsevaluering i 2010 har Europa-Kommissionen evalueret alle EU-støtteprojekter, der er en del af TEN-T programmet.Denne evaluering kaldes en midtvejsevaluering af TEN-T-projekter. På grund af færre anlægsaktiviteter i perioden fra 2007 til 2015 end tidligere forventet blev der ved midtvejsevalueringen foreslået en reduktion af støtten til den faste forbindelse over Femern Bælt på ca. DKK 536 millioner. Som følge heraf blev støtten reduceret fra DKK 2,526 milliarder til DKK 1,989 milliarder. Det forventes, at disse midler bliver tilkendt igen i den næste støtteperiode (fra 2014 til 2020), hvor anlægsaktiviteterne bliver gennemført. Den stærke støtte til den faste forbindelse over Femern Bælt forbliver intakt og uberørt af den reducerede støtte i den aktuelle programperiode.
Hvad kommer det til at koste at køre over den faste Femern Bælt forbindelse?
Priserne er ikke fastlagt, men det er forudsat i de finansielle beregninger, at prisen vil være på niveau med færgeoverfarten Rødbyhavn – Puttgarden i 2007 reguleret med den almindelige prisudvikling. I 2007 var overfartsprisen med færgerne 420 kr. for en personbil.
